Tanker fra vores værksted

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Hvad er det nu lige med klingens rygrad?

Stangbygning genereltPosted by ussingbech Thu, December 16, 2010 22:13:21

Klingens ‘rygrad’ er et omdiskuteret emne blandt stangbyggere. Vi skiller fup fra fakta.

Fluestænger bøjer meget under kast, og en forkert placeret af øjerne kan få stangen til at vride sig, så kastet bliver forringet.


Hvis man bøjer en klinge, og samtidig ruller den, vil man hurtigt opdage, at klingen ikke er lige stiv over det hele.

Den har typisk en blød side, som den konsekvent prøver at svuppe tilbage til - og den side af klingen er præcist der, hvor løberingene skal placeres.

Normalt kalder man de bløde sider for stangens rygrad - men det er decideret dårligt udtryk, som vi har besluttet os for at droppe. Så først lige et par ord om det. Vi har tre grunde til at droppe ordet rygrad:

■ Ordet er faktisk meningsløst, da fiskestænger er hule og derfor ikke har en rygrad i normal forstand.

■ Derfor halter logikken i udtrykket: Du skal sætte løberingene på rygraden, hedder det sig. Men er det nu lige den bløde eller den stive side af klingen, der menes?

■ Mange fiskere bruger ‘rygrad’ om noget helt andet - nemlig generel råstyrke: Det kræver en stang med rygrad, at ...

Derfor foretrækker vi at tale om stangens stive og bløde sider. Og faktisk har den to af hver: To bløde sider placeret direkte over for hinanden og to stive sider, der sidder vinkelret på.

Tekniske fejl skaber stive og bløde sider
Når man producerer en klinge til en fiskestang, foregår det ved en meget lavteknologisk proces: Man ruller en tynd måtte af kulfibre og bindemiddel stramt om en taperet mandril og hærder derefter klingen i en ovn.

I den perfekte verden er klingen designet sådan, at kulfibermåtten passer perfekt om mandrillen, og der er præcist lige meget kulfiber på alle sider af klingen.

Sådan er det desværre sjældent, og små overlap af kulfiber er den mest normale årsag til at klingen ikke er lige stiv på alle sider. Der er mange andre fejlkilder. Følgende liste er ikke udtømmende, men omfatter dog hovedparten:

■ Overlap af kulfiber

■ Hullet i klingen er ikke centreret

■ Klingen er en anelse oval, typisk på grund af ujævnt pres på kulfibermåtten under hærdningen.

■ Klingen er trykket lidt flad på den ene side.

■ Hvis klingen ikke er rullet og hærdet under tilstrækkeligt stort pres, kan der opstå mikroskopiske luftbobler i den.

■ Ujævne fordeling af kulfiber eller bindevæv i måtten

En luftboble påvirker kun klingens stivhed over et ganske kort stykke, mens en ujævn fibermåtte kan påvirke hele stangen.

Undgå skæve kast

For at forstå ideen med at sætte løberingene på klingens bløde side, skal kan lige tænke over, hvad der sker under kastet:

Under kraftfulde kast bliver stangen bøjet temmelig voldsomt, og hvis løberingene sidder på klingens stive side, vil den konstant prøve at vride sig for at undgå presset. Det giver en urolig stangspids og vil uværgerligt forplante sig til fluelinen og forringe både kastelængden og præcisionen.

Derfor sættes løberingene på klingens bløde side, så klingen bevæger sig i den bane, som er mest naturlig for den.

En tur over knæet …

Man kan købe finurlige dingenoter, der er beregnet til at bestemme klingens bløde sider. Det er dog noget lettere - og en hel del billigere - er rulle dem over knæet, mens man bøjer klingen.

Så mærker man tydeligt, at klingen er mere bøjelig to steder. Omvendt har klingen også et par stive punkter, som den altid vil prøve at vride sig væk fra.

Vi skal have markeret de bløde punkter, og det gøres lettest med en lille prik på et stykke malertape, som man på forhånd har sat på klingen.

Den bløde side skal findes for hver enkelt sektion – ellers giver det ingen mening. På firedelte stænger kan det være svært at ramme præcist på den stive bundsektion, men hvis det kniber, så er forskellen næppe markant, og så dropper vi det som regel. På firedelte stænger vælger vi i øvrigt ofte med at finde den bløde side i spidsen i samme ombæring, som vi monterer topøjet.

En skævert ...
Nogle stangbygger vælger at ignorere de stive og bløde sider, fordi deres klinge er en smule skæv, og de gerne vil have den til at se lige ud, når de står med den i hånden. Vi forstår tankesættet – men synes ærligt talt at det er vigtigere, at klingen kaster bedst muligt.

Og i øvrigt går der meget lang tid mellem, at vi ser en klinge med en udtalt skævhed.


  • Comments(1)

Fill in only if you are not real





The following XHTML tags are allowed: <b>, <br/>, <em>, <i>, <strong>, <u>. CSS styles and Javascript are not permitted.
Posted by Brian Madsen Thu, January 01, 2015 21:18:30

Hej Claus / UssingBech.

Lige et opklarende spørgsmål omkring dette med rygraden...

Når man nu har rullet klingen over knæet ell. lign., og fundet de to steder, hvor klingen gerne vil "svuppe" tilbage til, hvilken af de to konvekse steder (når man kigger ned på klingen), skal øjerne så placeres?

For mig virker det som om at klingen hellere vil ligge i det ene af de to konvekse lejer, dvs. den ene af dem virker lidt blødere. Skal øjerne monteres på denne side (dvs. pegende opad)? Eller skal man når det "blødeste" leje er fundet, placere øjerne på ydersiden (undersiden)?

På forhånd tak

Brian Madsen