Tanker fra vores værksted

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Så let kan det gøres - IV

StangbygningPosted by ussingbech Mon, December 13, 2010 00:08:11

Den færdige Affinity X endte på blot 76,3 gram – men kunne vi have bygget en lettere AFTM 5?

Ja, naturligvis. Men ikke så meget, at stangen f.eks. kom ned på 75 gram. Det var især fire muligheder for en lettere stang, som vi helt bevidst valgte fra:

■ Det oplagte er naturligvis, at vi kunne have valgt en anden klinge. CTS’ klinger er meget lette – men netop Affinity X er en meget kraftfuld model, og det skyldes blandt andet, at der er brugt mere materiale end på andre modeller i klasse 5. Ved for eksempel at vælge en Affinity MX i samme længde og vægtklasse ville vi have sparet omkring 2 gram.

■ Vi kunne have valgt en klinge i to eller tre sektioner i stedet for fire. Også her kunne vi i bedste fald have sparet et par gram..

■ Vi kunne have brugt kork i stedet for brændt burl i hjulholderen. Det ville have givet 3-4 gram, da burlen er tæt på at være dobbelt så tung som korken.

■ Vi kunne have sat et lidt tyndere, cigarformet håndtag på. Vi har målt forskellige håndtagsformer op mod hinanden, og her kunne der have sparet et sted mellem et og to gram.

Ved at bruge den samme klinge, kunne jeg altså have sparet omkring 5 gram og være endt med en stangvægt på omkring 71 gram. Og det kunne have været yderligere reduceret ved at vælge en MX-model – eventuelt en tredelt.

Men det var ikke opgaven. Og vores oplevelse af den ultralette udgave af Affinity X er da også, at den virker ekstremt let, når man tager den i hånden. Så opgaven er løst.


Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres I - Op på vægten

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres II – Øjer, beviklinger og lak

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres III – Lette hjulholdere


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post4