Tanker fra vores værksted

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Lækker tråd

BeviklingerPosted by ussingbech Thu, December 16, 2010 12:14:28
De to fotos viser den samme bevikling. På biledet til venstre har med vores lille trick fået den farve, som den vil få efter lakering.


Hvordan kommer stangens beviklinger til at se ud efter lakeringen? Her er en miniguide til, hvordan man på forhånd kan tjekke det færdige resultat.

Farven på beviklingerne en af de beslutninger, der har størst effekt på den færdige stangs udseende. Valget er en højest individuel sag, og her skal vi blot pege på nogle af de overvejelser, man altid skal tage sig.

Den mest gængse tråd til fluestænger er en speciel stangbeviklingstråd af nylon, som i 99 procent af tilfældene vælges den tynde udgave - tykkelse A. Tråden fås i en lang række flotte farver, der dog altid bliver påvirket af lakeringen. Hovedreglen er, at tråden bliver mørkere og let transparent. Det giver diskrete og elegante beviklinger, og mange elsker den effekt - andre foretrækker de klare farver.

Hvis man bruger normal stangbeviklingstråd uden farvebeskytter, bliver trådender under beviklingen synlige. Her er det sølvtrådens ene ende, der tydeligt ses

En sideeffekt af de transparente beviklinger er, at man kan se foden af øjet og eventulle trådender fra pyntebeviklinger. Det er der til dels råd for - men det er ovre i den mere avancerede afdeling.

Ind under vandhanen

Hvis man vil være 110 procent sikker på, hvordan nylontråd ser ud efter lakering, er man nødt til at lave og lakere en bevikling. Det er smartest at gøre det på bundstykket, så eventuelle rester af lakken bliver skjult under kork og hjulholder.

Når beviklingstråden bliver våd, får den næsten samme farve som efter en lakering. Forskellen ses tydeligt her.

Noget lettere - og næsten lige så præcist - er det at lave en prøvebevikling og holde den ind under vandhanen. Den våde tråd får stort set samme farve og transparens, som lakken giver.

Udseendet kan bevares med farvebeskytter

Hvis man gerne vil bevare trådens farve, har man to muligheder. Den første er at påføre et eller to lag farvebeskytter, der trænger ind i tråden og forsegler den.

Vi bruger ofte den løsning og vælger altid ChromaSeal fra ThreadMaster. Det er en effektiv løsning, der samtidig er meget ukompliceret i brug.

Nogle stangbyggere mener, at brugen af farvebeskytter giver en lidt svagere lakering, fordi tråden ikke låses helt så effektivt, som hvis epoxyen får lov til at trænge ind overalt. Det er sikkert teoretisk korrekt - men vi har aldrig oplevet, at det skulle være et problem i praksis.

Hvis man bruger farvebeskytter, skal man dog passe på med at sætte fedtede fingre på beviklingen, efter at farvebeskytteren er tørret.

Matte farver med NCP-tråd

Alternativet til farvebeskytteren er en af de specielle NCP-tråde (NCP = No Color Preserver), som ikke ændrer sig ved lakeringen.

De fleste fabrikanter laver NCP-tråd i de samme farver som den normale beviklingstråd. Man skal dog være opmærksom på, at NCP-tråd generelt er lidt mere mat i farverne og giver knap så glansfulde beviklinger.

Den store fordel ved NCP-tråd er, at det er hurtigt og enkelt at bruge, fordi man sparer en eller to påføringer af farvebeskytter - vi bruger de således altid til sorte beviklinger, hvor der ikke er megen fidus i at tråde en tråd, der bliver transparent.

Samtidig er tråden meget velegnet til pyntebeviklinger. Her kan man f.eks. kombinere en tynd bevikling af tan med en mørkere transparent bevikling af normalt tråd og opnå nogle meget flotte effekter.

Læs også: Et lille trick til beviklingerne

  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post10

Topøjet

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 15:42:49

Topøjet i spidsen af stangen er det første, der skal monteres – det skal nemlig bruges til at finde den korrekte placering af de øvrige løberinge.

Monteringen af topøjet er næsten så banal, at det ikke kræver sit eget indlæg her, for det skal blot limes fast i spidsen af klingen med lidt epoxy.

Nogle stangbyggere foretrækker at bruge varmelim til topøjet, og et enkelt firma går så vidt, at det sælger en speciel lim til opgaven. Vi har brugt den - og gør det aldrig igen.

Limen svigtede nemlig, så topøjet faldt af, da vi en dag stod ved en god ørredsø på den anden side af kloden. Surt. Og et farvel til varmelimen i den daglige stangbygning. Stiften med limen ligger dog stadig i reparationsæsken, for den er praktisk, hvis man knækker spidsen og skal lave en reparation ude ved fiskevandet.

Til daglig er vores valg dog en to-komponent lim med en tørretid på omkring 5 minutter.

Topøjet er det første, vi monterer på stangen – mest fordi det er praktisk at have det på klingen, når man skal beslutte placeringen af de øvrige øjer.

Inden man limer topøjet fast, er det en god idé at ridse spidsen af klingen med fint sandpapir. Ujævnhederne giver limen et mere solidt greb om klingen.

Når det er gjort, fylder man lim ned i bøsningen på topøjet og skubber det ned over spidsen. På små topøjer kan det være en drilsk udfordring at få tilstrækkeligt med lim ned i bøsningen, men det hjælper som regel at bruge en flækket tandstikker.

Der flyder sikkert lidt lim ud på klingen. Det tørres helt enkelt af med et stykke køkkenrulle vædet i sprit.

Til sidst lægger man klingen over knæet, bøjer den og finder stangens rygrad, inden man justerer topøjet, så det sidder rigtigt i forhold til den.


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post9

Et par ord om stangens øjer

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 01:30:19

Valget og placeringen af øjerne har en kolossal effekt på, hvordan den færdige stang opleves under kast og fiskeri.

Men egentligt er det lidt mærkeligt, at effekten kan være så markant, for en lille slangering vejer typisk et godt stykke under et halvt gram.

Vi har lige bygget endnu et eksemplar af ’den perfekte stang’ – en Affinity MX #6, som er en sublim stang til det lette havørredfiskeri i åerne (billedet). Denne stang er monteret med de lettest mulige slangeringe, og effekten af den lave vægt mere meget tydelig. Stangen er blevet særdeles livlig og ekstremt indbydende at tage i hånden.

Galleri: Flere billeder af stangen

Det er næppe muligt at måle forskellen i forhold til den gængse montering med lidt kraftigere slangeringe – og det er stærkt tvivlsomt, om man under praktisk fiskeri kaster længere eller mere præcist med den ene montering frem for den anden. Men der ér altså forskel…

Man skal have bygget mange stænger på den samme klinge, før man med sikker hånd kan tune en fluestang ved at vælge slangeringe. Men grundreglen er, at lette ringe giver en mere spændstig aktion.

Læs også: Vi smed slangeringene op på vægten

I blogserien ’Så let kan det gøres’ har vi nørdet os i dybden med vægten på de komponenter, vi brugte til byggeriet af en Affinity X klasse 5. Overvejelserne er universelle – og her og nu springer vi let hen over det med vægten.

Trenden går mod mindre øjer

Op gennem 1990’erne var der en tydelig tendens til, at fluestænger blev bygget med stadig større løberinge.

Selv stænger i klasse 7 kunne man tit se monteret med skydeøjer i størrelse 16 og 20 samt oversize slangeringe. Vi gætter på, at inspirationen kom fra det amerikanske saltvandsfiskeri, hvor blandt andre Lefty Kreh har advokeret kraftigt for at bruge store ringe på stangen.

Det ville ligge os fjernt at kritisere Kreh – men havørreder er ikke tunfisk, og danske ørredstænger bør ikke monteres som stænger til tropefisk i størrelse XXXL.

Praktisk fiskeri har da også vist, at der ingen som helst grund er til at vælge oversize ringe. Der er muligvis en teoretisk gevinst at hente på kastelængden, men den er så marginal, at det kan være det samme – og det gælder både størrelsen på slangeringe og skyderinge.

I dag foretrækker vi mere moderate løsninger. Det er svært at stille faste regler op for hvad det så egentlig er – men vi rådgiver altid gerne om valget.

Men et par eksempler på typiske monteringer kan måske antyde det:

9 fods #7: To skydeøjer i str. 12 og 16 samt slangeringe fra str. 1-4

9 fods #6: Et skydeøje i str. 12 og slangeringe i str. 1-4

9 fods #5: Et skydeøje i str. 12 og slangeringe i str. 1/0-4

8 fods #4: Et skydeøje i str 10 og slangeringe i str. 2/0-3

Overflødig luksus på skydeøjerne

For nogle år siden lancerede japanske Fuji et nyt øje - Gold Cerment – der med ægte guld og høje priser er luksus i ypperste klasse. Øjet er smukt og pryder en del håndbyggede fluestænger – men mindre kan gøre det, hvis man alene ser på de praktiske krav til skydeøjet, som er det store øje nærmest stangens håndtag.

De fleste af de skydeøjer, vi bruger til fluestænger, anvender teknologi, der er udtænkt til spindefiskeri eller havfiskeri, hvor det på grund af de tynde liner er langt mere afgørende, at øjet fungerer optimalt. Og måske derfor er selv billige skyderinge som regel alt rigeligt til fluestænger.

Det typiske skydeøje har et keramisk indlæg, som er både er glat og slidstærkt. Mange foretrækker indlæg af SIC (silicon carbide), men vi bygger faktisk mange af vores stænger med billige skydeøjer, hvor indlægget består af aluminiumoxid – og det fungerer perfekt.

Til gengæld er udvalget af farver og faconer større, hvis man vælger de lidt dyrere modeller.

Se mere: Vores udvalg af skydeøjer

Især Pacific Bay har de senere år lanceret nogle meget fine skydeøjer, der matcher kvaliteten fra SIC-øjerne og desuden fås i flere flotte farver - vi er især vilde med modellen med ring af guldfarvet Zirkonia og ramme i lys gunsmoke. Indlejret link til sitet med løsdele


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post8

Glatte og lækre fødder

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 01:08:50

Løberingene på både spinne- og fluestænger skal slibes, inden man monterer dem. Ellers får man kantede og grimme beviklinger

Moderne løberinge er sjældent perfekte fra fabrikken, og derfor er man som regel nødt til at tilpasse dem, inden man monterer dem på stangen.

Problemet er, at oversiden af øjernes fod sjældent er slebet tilstrækkeligt flad. Hvis man ikke gør noget, vil der komme en stejl overgang på beviklingen, når den skal op over foden.

Den stejle kant er mest markant på skydeøjerne, men ses også på de fleste slangeringe – også selv om producenten hævder, at øjerne er slebne fra fabrikkens side.

Fidusen ved at slibe fødderne flade i spidsen er, at det bliver meget nemmere at bevikle, så tråden ligger pænt og jævnt. Det går også hurtigere at bevikle øjer, der er slebet ordentligt, så den tid, man investerer i det, kommer hurtigt hjem igen.

Slib også kanten foden

Når man alligevel er i gang, er det en god idé også at slibe kanterne på oversiden af foden, så de får en blødere runding.

Det får beviklingen til at se mere harmonisk ud – og man undgår samtidig en markant luftlomme mellem øjet, tråden og klingen.

Luftlommen gør ingen skade – men hvis man ikke får den fyldt op med epoxy under lakeringen, trænger der let vand ind under beviklingen, og det kan i værste fald give problemer med rust.

Rigtige stangbygningsnørder ville nok tilføje, at der heller ingen grund er til at bruge unødigt meget epoxy på at fylde lufthuller op. Det gør stangen tungere – så den pointe tager vi lige med…

En lille metalfil kan klare opgaven med at slibe øjerne, men det er både nemmere og hurtigere, hvis man har adgang til en bænksliber. Den slags står kun i de færreste hjem, men med lidt kreativ indsats kan man normalt finde et sted, hvor man kan låne sig frem – f.eks. i det lokale medborgerhus, hvor der ofte er et lille værksted med de mest basale remedier.

Glat efter med slibepapir
Den sidste slibning foregår med et stykke slibepapir. Formålet er at fjerne eventuelle skarpe kanter på undersiden, så der ikke er noget, der kan skade klingen.

Til sidst står du tilbage med et øje, der ser ud som det på billedet til højre. Her er fødderne helt glatte, og der mangler kun at give det et lille bøj, så det ligger helt fladt mod klingen.

Læs også: Et lille trick til beviklingerne

Læs også: Så let kan du bygge en fluestang – serie i fire dele


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post7

Giv os din mening

KommentarerPosted by ussingbech Mon, December 13, 2010 00:24:22

Vi håber, at bloggen kan blive en samling af tekster om stangbygning. Og hvis tiden tillader, vil vi løbende smide tips og tricks til de forskellige aspekter ud her.

Læg endelig en kommentar - og brug gerne dette indlæg til helt generelle kommentarer, hvis de ikke er målrettet direkte på de enkelte indlæg.

Claus & Mikkel

  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post6

Et lille trick til beviklingerne

BeviklingerPosted by ussingbech Mon, December 13, 2010 00:19:34

Det er slut med at kæmpe med små klæbrige stykker tape, når stangens øjer skal bevikles. Tricket her gør det hele lidt nemmere.

Ideen fandt jeg på en af nettets utallige sider om stangbygning – men husker desværre ikke hvilken. Derfor må ophavsmanden leve uden den ros, han så rigeligt fortjener.

Jeg har aldrig været tilfreds med de kendte løsninger til at holde stangens øjer fast på klingen, når de skal bevikles. Teknikken her var lige i øjet, og efter at have testet den på et par stænger er jeg blevet rigtig glad for den flytbare elastik-holder. Fidusen ved den, frem for andre teknikker, er i mine øjne:

■ Den efterlader ikke rester af lim og sætter ingen mærker på klingen.

■ Det er let at justere øjets placering på klingen, hvis man ønsker det.

■ Det er meget let at fiksere begge ben på selv de mindste slangeøjer, mens man bevikler.

Elastikholderen består helt simpelt af en halv elastik, der er lagt dobbelt og trukket gennem en stump plastrør (en vatpind skåret op i stykker på 4-8 mm).

Når man skal bruge holderen, trækker man elastik-løkken ned over klingen og øjets fod og strammer løkken til. Derefter klippes de løse ender væk, så de ikke er i vejen under beviklingen. Når beviklingen har godt fast om øjet, er det en smal sag at trække elastikken gennem røret – eller klippe den over.

Det tager lidt tid at lave elastik-holderne – men også kun lidt. Jeg fyldte en pose med friske elastikholdere i toget på vej hjem fra arbejde, og der er rigeligt til en håndfuld stænger. Alternativt kan man jo lave en stak, mens man sidder foran fjernsynet.

For at lette arbejdet med at lave holderne, har jeg lavet en tråder af en stump enkelttrådet forfangswire, hvor den ene ende er limet fast i en dyvel. Når wiren kun er limet fast i den ene ende, skyldes det, at man skal kunne trække wiren fri af det loop, som elastikken danner, når den er trukket ind i røret.


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post5

Så let kan det gøres - IV

StangbygningPosted by ussingbech Mon, December 13, 2010 00:08:11

Den færdige Affinity X endte på blot 76,3 gram – men kunne vi have bygget en lettere AFTM 5?

Ja, naturligvis. Men ikke så meget, at stangen f.eks. kom ned på 75 gram. Det var især fire muligheder for en lettere stang, som vi helt bevidst valgte fra:

■ Det oplagte er naturligvis, at vi kunne have valgt en anden klinge. CTS’ klinger er meget lette – men netop Affinity X er en meget kraftfuld model, og det skyldes blandt andet, at der er brugt mere materiale end på andre modeller i klasse 5. Ved for eksempel at vælge en Affinity MX i samme længde og vægtklasse ville vi have sparet omkring 2 gram.

■ Vi kunne have valgt en klinge i to eller tre sektioner i stedet for fire. Også her kunne vi i bedste fald have sparet et par gram..

■ Vi kunne have brugt kork i stedet for brændt burl i hjulholderen. Det ville have givet 3-4 gram, da burlen er tæt på at være dobbelt så tung som korken.

■ Vi kunne have sat et lidt tyndere, cigarformet håndtag på. Vi har målt forskellige håndtagsformer op mod hinanden, og her kunne der have sparet et sted mellem et og to gram.

Ved at bruge den samme klinge, kunne jeg altså have sparet omkring 5 gram og være endt med en stangvægt på omkring 71 gram. Og det kunne have været yderligere reduceret ved at vælge en MX-model – eventuelt en tredelt.

Men det var ikke opgaven. Og vores oplevelse af den ultralette udgave af Affinity X er da også, at den virker ekstremt let, når man tager den i hånden. Så opgaven er løst.


Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres I - Op på vægten

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres II – Øjer, beviklinger og lak

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres III – Lette hjulholdere


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post4

Så let kan det gøres - III

StangbygningPosted by ussingbech Mon, December 13, 2010 00:00:59

Mange hjulholdere til kysten vejer op mod 30 gram. Vi fandt en løsning på den halve vægt. Farven endte dog med at være en anden den på modellen på vægten.

Advarsel: Der kan forekomme høj nørdfaktor i denne blogserie.

Vi har bygget en Affinity X 590-4 med det ene formål at gøre stangen så let som muligt. Det sværeste var at finde en let hjulholder – vi endte med vores helt egen løsning.

Da vi begyndte at analysere fluestængers vægt, stod det hurtigt klart, at valget af hjulholder var den største udfordring, når det gjaldt om at designe en stang, der ikke var tynget af for meget dødvægt.

Problemet er, at det danske fluefiskeri på kysten stiller helt unikke krav til stængerne. De skal være lette – men de skal samtidig kunne tåle saltvand og holde hjulet solidt fast. Det er et problem, når stort set alle hjulholdere til saltvand er designet til kraftige stænger, og de små hjulholdere ofte har træindlæg, der bestemt ikke tåler saltvand godt.

Samtidig var vores research besværet af, at stort set ingen af fabrikkerne opgiver vægten af deres hjulholdere – og det blev lidt for dyrt at købe alle modeller på markedet for at veje dem. Vi skrev til en stribe producenter og forklarede udfordringen. Enkelte svarede. Andre hjulholdere fik vi oplysninger om fra ligesindede.

Til vores store overraskelse var modellerne med kulfiberindlæg alle meget tunge – mange af dem er tænkt til kraftigere stænger, og andre er lavet af messing, der vejer godt til.

Tilbage var klassiske sorte hjulholdere – og en enkelt med træindlæg:

■ U15HG (Struble): 29 gram

■ RSLS (REC): 32 gram

■ CL7 (Pacific Bay): 26 gram

■ ABS med indlæg af imprægneret træ (REC): 26 gram

Konklusionen lå lige for: Den perfekte hjulholder til en dansk kystfluestang i klasse 5 findes ikke.

Vi måtte kreere den selv.

Det var et logisk valgt at tage udgangspunkt i ABS'en. Metallet er anodiseret, så det kan tåle saltvand – og selve hardwaren vejer blot 7 gram, hvis man dropper bundduppen.

I vores ungdom var det populært at lave hjulholdere med indlæg af kork. Den løsning ville have givet en hjulholder med en samlet vægt på omkring 11 gram – men vi valgte korken fra af æstetiske grunde. Af praktiske grunde opgav vi også at få designet et mellemstykke af kulfiber.

Og så var vi faktisk på herrens mark, indtil posten kom med en sending vareprøver med af forskellige typer af gummikork og burl. Det var helt rigtigt: Materialet tåler saltvand, ser godt ud, og vægten er ikke meget højere end kork. Efter et par forsøg stod vi med en hjulholder, der blot vejer 15 gram – og det færdige resultat blev i vores øjne en ret flot løsning, hvor den mørke og matte finish på burl-indlægget danner en markant kontrast til nysølv-anodiseringen – og faktisk får den til at stråle lidt ekstra.

Det tog lidt tid at finde den rigtige løsning til en ultralet hjulholder – men det lykkedes. Tallene ser sådan ud:

■ Hardware: 7,30 gram

■ Indlæg: 7,84 gram

■ Samlet vægt: 15,14 gram

Som skemaet længere oppe viser, vejer det letteste alternativ 26 gram. Med andre ord har vi i runde tal sparet 11 gram – eller cirka 42 procent – på selve hjulholderen.

Læs mere: Sådan designer du selv en ultralet hjulholder med indlæg af brændt burl.

Dertil kommer, at vi har sparet et ukendt antal gram på monteringen. Hvis vi havde valgt andre modeller, skulle vi have bygget klingen op med f.eks. tape og lim, så den passede til hjulholderens diameter. Det slap vi for med burl-løsningen, da indlægget passer ekstremt stramt ned over klingen.

Stangen endte i øvrigt med at blive monteret med en lille fightbutt af en korkring og en halv burlring. Den vejer to gram. Hvilket næsten på decimalen er det samme som den metalafslutning, hjulholderen er født med.

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres I - Op på vægten

Tidligere blog i serien: Så let kan det gøres II – Øjer, tråd og lakering

  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post3
« PreviousNext »