Tanker fra vores værksted

Get a grip, IIHåndtag

Posted by ussingbech Sat, February 25, 2017 20:33:50

Internettet har givet masser af inspiration til stangbyggere, og mange steder lader stænger i de flotteste farver og designs sig beskue. Ofte er det smukke kulører, der høster de største roser, mens en af de mere afgørende faktorer i monteringen af en fluestang ofte forbliver mere i det dunkle.

Blog imageDet er håndtagets facon, jeg tænker på. Selve designet med farver og materialer dækkede jeg i dette indlæg. Her handler det alene om faconen. Og alene om enhåndsstænger.

I dag bliver stænger spyttet ud fra fabrikkerne med imponerende enshed. Kigger man omvendt på billeder af ældre fluestænger, så vil man se en kolossal variation af håndtagsfaconer, som det er oplagt at lade sig inspirere af.

Da jeg skrev oplægget til denne tekst, havde jeg et ønske om at få inddelt håndtagsfaconerne i en stribe basismodeller ud over de tre moderne standarder - full wells, western/half wells og cigar. Men i virkelighedens verden er der så mange variationer, at det næsten ikke giver mening. I stedet er der her en lille håndfuld alternative modeller til inspiration.

Fælles for en del af håndtagene er, at de er markant tyndere bagtil, end de fleste er vant til. Mange mener, at det giver en ergonomisk fordel. Andre lægger bare vægt på, at det føles behageligt - og for visse typers vedkommende gør det muligt at flytte grebet ned over hjulholderen, en mulighed som nogle fiskere godt kan lide.

Blog imageFull wells med et twist
De fleste kraftigere enhåndsstænger bliver i dag bygget med et full wells håndtag, som for mange fluefiskere vil føles både godt og — velkendt.

Typen er kendetegnet ved, at der er to fordybninger som på modellen til venstre. Typisk har fordybningerne samme tykkelse - eller også er den bagerste ned mod hjulet lidt tykkere end den forreste.

Det er dog langtfra altid den bedste facon på et håndtag. På stangen ovenfor har jeg lavet den bagerste hulning med en noget mindre diameter end normalt - og mindre end den forreste. Resultatet ligger forbløffende godt i hånden, selv om jeg gennem tiden har været vant til den mere klassiske full wells.

I tal ser det sådan ud: Den forreste hulning er 23 mm som på de fleste andre full wells. Den bagerste, som ganske typisk er 24 mm i diameter, er på stangen ovenfor blot 21 mm. Og samtidig er den tykke midterdel forskudt, så den ligger en anelse længere fremme end normalt.

Blog imageRitz-grebet
Stangen på billedet ovenfor er en kraftig glasstang til åens havørreder. Håndtaget er en kort og lidt kraftig udgave af håndtag, som den franske fluefisker og hotelkonge Charles F. Ritz har lagt navn til.

Jeg er glad for at bruge Ritz’ greb, som er enkelt og behageligt at fiske med. De fleste andre fluefiskere studser noget over det - men ofte breder der sig et forestående blik i deres ansigt, når de selv har prøvet et par kast.

I sin bog ‘A Fly Fisher’s Life’ beskrev havde Ritz tegnet håndtaget og forsynet det med denne korte kommentar: “Long, cylindrical handles with the minimum of curve and of comparatively small diameter reduce fatigue, the risk of cramp and the likelihood of acquiring blisters to the minimum, unless you have a large hand when the cork handle should be thicker”.

Hvad der præcist er venusmålet på et Ritz-greb er der ikke helt enighed om. Nogle foretrækker at bruge det på stænger med tynde downlock-hjulholdere, så håndtaget virkelig kan blive smalt og konisk som på tegningen i Ritz’ bog. Andre bruger grundmodellen med en svag fortykkelse bagtil, hvilket jo giver mulighed for at bruge en af de mange uplock-hjulholdere, der skal indbygges i korken.

Blog imageFenwick-grebet
I min samlig af fluestænger har jeg en enkelt stang, som er bygget helt uden lak, skulderkapper og kroghvil foran håndtaget.

Årsagen er, at jævnligt tester nye håndtag på denne stang, så det skal være let at montere nye korkringe. For tiden sidder der et håndtag, som jeg er blevet temmelig glad for - nemlig en variation over det berømte Fenwick-greb, som tidligere var meget udbredt.

Skematisk set er grebet et Ritzgreb, hvor der er slebet en fordybning til tommelfingeren. I praksis findes der en mylder af variationer - både hvad angår længde, tykkelse og placeringen af hulningen. Og selv Fenwick har gennem årene brugt mange variationer over grebet, hvilket en Google-søgning hurtigt kan afsløre.

Blog imageFiskeformen
En af de moderne standarder for korkhåndtag er cigarhåndtaget, som typisk bruges på de letteste stænger.

Fiskeformen - eller torpedogrebet, som nogen kalder det - er et fint alternativ, som jeg selv foretrækker til de letteste stænger. På billedet er det en blød tørfluestang i klasse 4, der er blevet udstyret med et torpedogreb. Fidusen er, at man får en god fylde forrest på korken, samtidig med at der er en hævn overgang til klingen, så man ubesværet kan lade pegefingeren glide frem over klingen under kastet, hvis man ønsker det.





Ultralet hjulholder Hjulholdere

Posted by ussingbech Sat, December 20, 2014 16:36:49

Gummikork kan bruges til at lave noget meget fine og lette indlæg til hjulholdere – her anbefaler vi især REC’s enkle og smukke model ABS i nysølv finish. Udover at være smuk og anderledes giver metoden en usædvanlig let hjulholder med en samlet vægt på blot 15 gram, hvis man bruger brændt burl.

Den samme teknik kan naturligvis bruges til indlæg af kork, der er endnu lettere.
Blog image

Du laver den sådan:

Lim mindst 14 smalle eller 7 brede burlringe sammen, så du får et stykke på omkring 9 centimeter. Det færdige indlæg skal være 80 mm. De endelige mål fremgår af skemaet nederst.

Ringene har typisk et hul på 6 mm. Det skal udvides med et bor, så det er lidt mindre end diameteren på klingen. Den endelige tilpasning laves til sidst med en rund fil.

Burlen slibes i facon med en fil og sandpapir. Hvis man ikke har en drejebænk, gøres det lettest ved at klemme den fast på et stykke rundjern, der er omviklet med tape og monteret i en boremaskine.

Burlen er ret tung at slibe i. Derfor er det en stor fordel at begynde med en grov fil og så skifte til sandpapir, når diameteren er ved at være på plads. Slut af sandpapir i korn 400 eller finere. Vi har nogle 20 mm burlringe, der er specielt beregnet til denne operation - der er nemlig ikke så meget materiale, der skal slibes væk.

Galleri: Se flere eksempler på indlæg med burl

Tjek løbende, at slibningen ikke bliver skæv. Det er vigtigt, at hullet i midten sidder centreret.

På det stykke af indlægget, der sidder under hjulholderens metalgevind, skal diameteren være mindre end på resten. Det slibes til sidst - med stor forsigtighed så man ikke tager for meget materiale af.

Endeligt skæres enderne til, så indlægget passer perfekt.

Skemaet her viser målene for et indlæg til ABS-hjulholderen.

Blog image









Træindlæg, der kan holde til kystenHjulholdere

Posted by ussingbech Thu, January 05, 2012 11:42:53

Blog imageEn hjulholder med ubehandlet træ bliver hurtigt grim, hvis man tager den med på kysten, fordi saltet udtørrer træet. Derfor er burl cork - eller som her imprægneret eller stabiliseret træ - at foretrække. Det holder.

Vi har længe haft et fint lager af imprægneret træ til vores modeller ABS og RGMS. Nu har vi også taget indlæg af stabiliseret burl-træ hjem til de samme modeller. Det er totalt uforgængeligt og den marmorerede struktur i træet er en superflot løsning, der kan give enhver stang et ekstra pift.

På billedet foroven er det fra venstre box elder burl, maple burl, spaltet maple burl, buckeye burl, black ash burl farvet grøn og black ash burl.

Træstykkerne er vist med sorte og blanke ABS-hjulholdere, men de kan også bruges med den lidt kraftigere RGMS i sort eller blank. Og til customstænger kan vi dreje et indlæg til alle vores modeller af hjulholdere - en laksestang med en RGML hjulholder i sort og et af de lyse indlæg ville for eksempel være ret flot ved åen.

Pris: En hjulholder med et af disse indlæg koster 220 ekstra i forhold til hjulholderen med imprægneret indlæg - altså 550 kroner for ABS og 565 for RGMS. Den sidste har vi i øvrigt også fået hjem i sort.

Drej selv: Vi har også blokke af stabiliseret træ i de samme farver. Det måler 22 x 22 x 95 mm og koster 130 kroner.

Blog imageEn billigere løsning er indlæg af imprægneret træ, som også holder perfekt til saltvandet. De seks mulige valg ses ovenfor. Det er fra neden chestnut, indfarvet grøn, charcoal, cocobolo, rosentræ og valnød. Træet leveres som standard til ABS og RGMS.

Se også: Stribevis af flotte burlindlæg

Fotogalleri: Burl Seats - The Compleat Collection


Stribevis af flotte burl-indlægHjulholdere

Posted by ussingbech Wed, November 23, 2011 23:09:42

Blog image

Vores idé med at lave lette indlæg til hjulholdere af burl har stået sin prøve i de år, der er gået, siden vi lancerede den. Til inspiration for vinterens byggeri af stænger har vi lavet et lille galleri med 16 forskellige farve-variationer over temaet.

Fotogalleri: Burl Seats - The Compleat Collection

Læs mere om indlæg af burl: Så let kan det gøres III


Lækker tråd - med pyntBeviklinger

Posted by ussingbech Wed, October 12, 2011 23:00:30

Flotte beviklinger er et af de vigtigste elementer, når man skal montere en klinge, så fiskekammeraterne bliver misundelige. Vi har leget lidt med enkle løsninger til en grøn klinge.

Blog image

Beviklinger kan være ekstremt simple og samtidig meget smukke - det er stængerne fra Winston et sublimt eksempel på.

Og de kan være ekstremt ornamenterede. Uden at blive særligt kønne. Det kan man forvisse sig om ved at billedgoogle ‘guide wrap’.

Vi foretrækker simple løsninger: Ensfarvede beviklinger på slangeringene og så måske lidt pynt på skydeøjer og ferruler. Og hvis der skal skejes ud, gør vi det som regel med trådfarven.

Galleri: Ni simple løsninger i grøn, sølv og sort

Men selv noget så simpelt som en pyntebevikling kan laves på et mylder af måder. Vi har leget lidt med nogle af dem og lagt resultatet ind på vores billedgalleri, hvor du kan hente inspiration til din næste stang. .

Der er 9 forskellige løsninger, hvor udgangspunktet er det samme: En medium grøn tråd. Og så er der varieret lidt med lysere grøn, sort og sølv. Klingen er en gloss olive CTS.

Læs mere: Find den rigtige farve til dine beviklinger

Vi har olieret tråden for at vise, cirka hvordan resultatet cirka vil blive efter lakering. En enkelt af løsningerne er ikke velegnet til transparente beviklinger, fordi den er for svært at lave, uden at man får sølvenderne at se under beviklingen: Det er den simpleste med et enkelt tørn sølv i midten.

Miniguide til hjulholdereHjulholdere

Posted by ussingbech Tue, July 19, 2011 15:17:52

Vi har efterhånden fået et stort udvalg af hjulholdere - men hvad skal man vælge, når man skal til at bygge en stang?

Denne miniguide giver et overblik over de modeller, vi fører. Og hvilke modeller, der passer til hvilket fiskeri.

Men først et par generelle ord om materialer: Aluminium er det mest udbredte materiale til hjulholdere. Det er let, stærkt og når det - som alle vores modeller - bliver anodiseret, får man en hjulholder, der også er meget modstandsdygtigt over for salt. Derfor er en hjulholder af alu altid en teknisk god løsning.

Den klassiske hjulholdere til saltvand er af ren alu i sort eller grå. Vi har suppleret med andre farver fra Struble - og et par modeller der skal have indlæg af træ, akryl eller burl/kork. De sidste har et klassisk look til ørredstænger, og hvis man undgår indlæg af olieret og lakeret træ, er de lige så saltvandsbestandige som modellerne af ren alu. Og i flere tilfælde lettere.

Blog imageAlternativet til aluminium er nysølv. Det er et smukt materiale, der desværre let anløber i saltvand. Derfor bruger vi det kun på stænger, som er beregnet til ferskvand - typisk til tørflue, havørred i åen eller laks.

Ultralet tørflue #0-3
To simpe ringe er alt, der behøves for at holde hjulet fast på lette fluestænger, og til de allerletteste modeller er det vores førstevalg.

Den abslout letteste hjulholder i verden er Strubles sorte hjulholderringe, der er beregnet til indlæg af kork og giver nogle meget flotte løsninger. Det er samtidig et godt valg, hvis stangen af og til skal med ud at fange hornfisk.

Hvis man ønsker to ringe med træindlæg, er Strubles D2S det rigtige valg, og vi har naturligvis også en klassisk model, hvor hjulet skrues fast: Strubles spinkle U34.

Tørflue/nymfe #4-6
I disse vægtklasser er udvalget kolossalt. Til lette og korte modeller er Strubles D2 med to ringe over et træindlæg et fint valg, men generelt bruges modeller, hvor hjulet skrues fast.

Blog imageREC's alumodel ABS er den letteste af vores hjulholdere til denne type stænger. Den har et klassisk look og da den er anodiseret, kan den samtidig fint tåle en tur på kysten. Ellers er udvalget generelt modeller af nysølv - Strubles modeller U34 og eventuelt U24 til de kraftigste stænger i gruppen samt REC's NBGB.

Kystflue #4-6
Vores foretrukne model er så absolut REC's fine ABS, der ikke vejer meget og kan holde til det hele. Den kan leveres med indlæg af stabiliseret træ - og der er rige muligheder for at lade kreativiteten løbe løbsk med indlæg af alverdens materialer, hvis man lyster det. Vi foretrækker brændt burl.

Hvis man gerne vil have en model i ren metal, er der reelt kun en mulighed: Struble U15, som vi har i de to varianter HF og HG. Den første er lidt lettere, men i praksis er forskellen kun designet.

Kystflue / geddefluer #7/9
Til de kraftige kyststænger passer en hjulholder af ren metal bedst, og Strubles U15HF og U15HG er begge sublime løsninger til denne type stænger.

Hvis man ønsker en todelt hjulholder, er REC' model RGMS et fint valg op til klasse 7 eller eventuelt 8.

Tropestænger
Hvis stangen skal med til troperne, gælder det om at have en hjulholder, der for alvor kan holde hjulet fast. Strubles U15HG eller U15HF er det rigtige valg til stænger op til klasse 10. Og hvis fiskene kræver stænger i klasse 10-12, er samme hjulholdere i den kraftige udgave - U18HF/U18HG det rette valg.

Switchstænger
En hjulholder af nysølv ville være et flot valg på en switch-stang, men det er desværre svært at finde modeller i den rigtige størrelse.

Blog imageHvis man ønsker det klassiske look med blankt metal og træindlæg, er der derfor reelt kun et valg: REC's model RGMS. Til modeller i #8 og 9 kunne den lidt kraftigere RGML også være en mulighed.

Ellers er der muligheder i ren alu: De to U15-modeller fra Struble og RSLS fra REC.

Enhånds laks og havørred i åen
De fleste fabriksstænger bliver bygget med hjulholdere i ren metal - velsagtens fordi det er en billig løsning, der passer til det meste fiskeri. Er man til den løsning, er Strubles U15-varianter oplagte.

Men hvis man skal i gang med en stang til åens havørreder, er det absolut værd at overveje at vælge en hjulholder af nysølv med et flot træindlæg.

Strubles U24 til de letteste stænger i #6 og U44 til de kraftigere modeller er meget smukke løsninger. Vi er også glade for NSGX fra REC, der dog på grund af sit design fungerer bedst til hjul, hvor foden ikke er anodiseret.

Hvis man gerne vil have det klassiske look, men også vil bruge stangen på kysten, kan man overveje at bruge alu-modellen RGMS fra REC, da den kan tåle mosten - og samtidig kan fås med indlæg af stabiliseret træ.

Tohåndstænger
Til de letteste tohåndsstænger kan man brugere fleste af de gængse modeller: U15 er et elegant valg til stænger i #6/7 eller eventuelt #7/8, og ellers tilbyder U18 samme look i en lidt kraftigere model.

Blog imageLigesom Strubles U29 er en god løsning. Struble laver desværre ikke sine modeller i sølvfinish, og derfor har en anden løsning, hvis man gerne vil have en blank hjulholder: RGAL fra REC. Det er en meget flot model, der også fås i en udgave, der er beregnet til træindlæg (RGML).

På de kraftigste stænger bliver klingen ofte så kraftig, at man har brug for en seriøst stor hjulholder. Her har vi den velvoksne U28 fra Struble.

Den sidste detager i feltet er en Struble-model af nysølv til tohåndsstænger: Den smukke U26, der er en velvoksen udgave af klassikeren U24. Med dobbelte låseringe og solide godstykkelser er det vores absolut tungeste model - men netop på en tohåndsstang kan det faktisk være en fordel, da det hjælper med til at afbalancere stangen under affiskningen.

Get a grip!Håndtag

Posted by ussingbech Thu, December 16, 2010 22:31:06

Smukke ensartede korkringe uden huller har i årevis været et kendetegn for gode fiskestænger - men det er ved at ændre sig.

Blog image

Fremkomsten af et mylder af nye korkprodukter har boostet stangbyggernes kreativitet, og i dag ser man stænger med håndtag i alskens materialer.

Læs mere: Se vores udvalg af kork, skum og burl

På amerikanske stangbyggersider som rodbuildingforum.com eller rodbuilding.org myldrer det med håndtag, hvor stangbyggeren er gået grassat i de nye muligheder. Det er ofte imponerende - men sjældent særligt kønt.

Trods det har de mange nye materialer deres plads i moderne stangbygning - især hvis man holder lidt igen med effekterne. Materialerne er desuden billige, så der er mulighed for at lave spændende håndtag, som koster lidt mindre end normalt.

En af de mest interessante løsninger stammer fra svenske Loop, der som flere andre firmaer har hentet ideer fra ‘håndbyggerne’. Loop har taget skridtet fuldt ud og skabt deres X-Grip helt uden kork. På den måde opnår man et meget skridsikkert håndtag, fordi de nye materialer normalt har en meget stor friktion, når de bliver våde.

Blog image

Men de nye materialer er også tunge. Det gælder især de flotte mørke udgaver, som hurtigt kan veje tre gange så meget som en korkring i samme størrelse, og derfor foretrækker vi at bruge dem som et visuelt supplement til kork.

Her viser vi nogle af de muligheder, der er med forskellige former for burl. Vi har netop fået EVA-skum hjem i et mylder af farver, og det giver endnu flere muligheder for at variere håndtaget - mest oplagt med en tynd pang-farvet kontraststribe.

Burl i hjulholderen

Vi har efterhånden lavet rigtig mange af disse indlæg i hjulholdere, og det giver nogle meget fine og lette løsninger, der samtidig er meget lettere end det stabiliserede træ, der ofte er alternativet til brug i saltvand.

Læs også: Så let kan det gøres III

Blog image

Til denne slags hjulholdere anbefaler vi især REC’s enkle og smukke model ABS i nysølv finish. Udover at være smuk og anderledes giver metoden med ABS-skelettet en usædvanlig let hjulholder med en samlet vægt på blot 15 gram.

Læs mere: Sådan laver du et mellemstykke af burl

Tynde rammer som afslutning
En ring af gummikork forrest og bagerst på håndtaget er en klassisk løsning. Det er et slidstærkt valg, hvor man også undgår risikoen for, at der kommer et hul i korken, lige der hvor den skarpeste kant er.

Hvis man sætter lys gummikork op mod naturkork, kan de to farvenuancer godt have svært ved at spille sammen. Udtrykket bliver ganske enkelt lidt fesent.

Blog image

På mange stænger bruger vi derfor en ganske tynd ramme til ad adskille dem. Der er typisk tale om en skive på 0,6-0,8 mm af sort skum eller brændt burl, som vi møjsommeligt saver ud af en tykkere ring.

Mellemstykker i håndtaget

Loops løsning med et håndtag helt uden kork er lidt for ekstremt til os. Men ideen er god nok. Derfor har vi eksperimenteret lidt med at sætte forskellige typer af burl kork ind midt i håndtaget.

Blog image

Det giver en smuk effekt og øger lige håndtagets friktion en anelse, når der kommer vand på det. På billedet er det Copano burl med en tynd ramme af brændt burl på hver side.

Skakmønstre og andre kontraster

En af de frækkeste løsninger med burl kork er, når små klodser af naturkork og typisk brændt burl omhyggeligt bliver limet sammen, så de danner et skakmønster i håndtaget.

Teknisk er det let at lave, men der skal ikke rystes meget på hånden, før de små klodser forskubber sig og ødelægger helhedsindtrykket. Den enhånds laksestang øverst i indlægget er vores første forsøg i genren - og der er absolut plads til forbedringer her.

Det er straks lidt lettere at lave håndtag, hvor man blot antyder de mørke farver ved at lægge en meget lille klods ind. De to stænger på billedet er begge inspireret af danske møbelklassikere:

Først en Affinity X 386-4 med et diskret kors af brændt burl, som vi blev inspireret til ved at kigge på Hans J. Wegners smukke stol PP701.

På den næste model - en Affinity MX 380-4 - er de smalle striber brændt burl også hentet fra Wegner, denne gang er det dog hans model 62, vi har kigget lidt på.

Hvad er det nu lige med klingens rygrad? Stangbygning generelt

Posted by ussingbech Thu, December 16, 2010 22:13:21

Klingens ‘rygrad’ er et omdiskuteret emne blandt stangbyggere. Vi skiller fup fra fakta.

Blog image

Fluestænger bøjer meget under kast, og en forkert placeret af øjerne kan få stangen til at vride sig, så kastet bliver forringet.


Hvis man bøjer en klinge, og samtidig ruller den, vil man hurtigt opdage, at klingen ikke er lige stiv over det hele.

Den har typisk en blød side, som den konsekvent prøver at svuppe tilbage til - og den side af klingen er præcist der, hvor løberingene skal placeres.

Normalt kalder man de bløde sider for stangens rygrad - men det er decideret dårligt udtryk, som vi har besluttet os for at droppe. Så først lige et par ord om det. Vi har tre grunde til at droppe ordet rygrad:

■ Ordet er faktisk meningsløst, da fiskestænger er hule og derfor ikke har en rygrad i normal forstand.

■ Derfor halter logikken i udtrykket: Du skal sætte løberingene på rygraden, hedder det sig. Men er det nu lige den bløde eller den stive side af klingen, der menes?

■ Mange fiskere bruger ‘rygrad’ om noget helt andet - nemlig generel råstyrke: Det kræver en stang med rygrad, at ...

Derfor foretrækker vi at tale om stangens stive og bløde sider. Og faktisk har den to af hver: To bløde sider placeret direkte over for hinanden og to stive sider, der sidder vinkelret på.

Tekniske fejl skaber stive og bløde sider
Når man producerer en klinge til en fiskestang, foregår det ved en meget lavteknologisk proces: Man ruller en tynd måtte af kulfibre og bindemiddel stramt om en taperet mandril og hærder derefter klingen i en ovn.

I den perfekte verden er klingen designet sådan, at kulfibermåtten passer perfekt om mandrillen, og der er præcist lige meget kulfiber på alle sider af klingen.

Sådan er det desværre sjældent, og små overlap af kulfiber er den mest normale årsag til at klingen ikke er lige stiv på alle sider. Der er mange andre fejlkilder. Følgende liste er ikke udtømmende, men omfatter dog hovedparten:

■ Overlap af kulfiber

■ Hullet i klingen er ikke centreret

■ Klingen er en anelse oval, typisk på grund af ujævnt pres på kulfibermåtten under hærdningen.

■ Klingen er trykket lidt flad på den ene side.

■ Hvis klingen ikke er rullet og hærdet under tilstrækkeligt stort pres, kan der opstå mikroskopiske luftbobler i den.

■ Ujævne fordeling af kulfiber eller bindevæv i måtten

En luftboble påvirker kun klingens stivhed over et ganske kort stykke, mens en ujævn fibermåtte kan påvirke hele stangen.

Undgå skæve kast

For at forstå ideen med at sætte løberingene på klingens bløde side, skal kan lige tænke over, hvad der sker under kastet:

Under kraftfulde kast bliver stangen bøjet temmelig voldsomt, og hvis løberingene sidder på klingens stive side, vil den konstant prøve at vride sig for at undgå presset. Det giver en urolig stangspids og vil uværgerligt forplante sig til fluelinen og forringe både kastelængden og præcisionen.

Derfor sættes løberingene på klingens bløde side, så klingen bevæger sig i den bane, som er mest naturlig for den.

En tur over knæet …

Man kan købe finurlige dingenoter, der er beregnet til at bestemme klingens bløde sider. Det er dog noget lettere - og en hel del billigere - er rulle dem over knæet, mens man bøjer klingen.

Så mærker man tydeligt, at klingen er mere bøjelig to steder. Omvendt har klingen også et par stive punkter, som den altid vil prøve at vride sig væk fra.

Vi skal have markeret de bløde punkter, og det gøres lettest med en lille prik på et stykke malertape, som man på forhånd har sat på klingen.

Den bløde side skal findes for hver enkelt sektion – ellers giver det ingen mening. På firedelte stænger kan det være svært at ramme præcist på den stive bundsektion, men hvis det kniber, så er forskellen næppe markant, og så dropper vi det som regel. På firedelte stænger vælger vi i øvrigt ofte med at finde den bløde side i spidsen i samme ombæring, som vi monterer topøjet.

En skævert ...
Nogle stangbygger vælger at ignorere de stive og bløde sider, fordi deres klinge er en smule skæv, og de gerne vil have den til at se lige ud, når de står med den i hånden. Vi forstår tankesættet – men synes ærligt talt at det er vigtigere, at klingen kaster bedst muligt.

Og i øvrigt går der meget lang tid mellem, at vi ser en klinge med en udtalt skævhed.