Tanker fra vores værksted

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Get a grip, II

HåndtagPosted by ussingbech Sat, February 25, 2017 20:33:50

Internettet har givet masser af inspiration til stangbyggere, og mange steder lader stænger i de flotteste farver og designs sig beskue. Ofte er det smukke kulører, der høster de største roser, mens en af de mere afgørende faktorer i monteringen af en fluestang ofte forbliver mere i det dunkle.

Det er håndtagets facon, jeg tænker på. Selve designet med farver og materialer dækkede jeg i dette indlæg. Her handler det alene om faconen. Og alene om enhåndsstænger.

I dag bliver stænger spyttet ud fra fabrikkerne med imponerende enshed. Kigger man omvendt på billeder af ældre fluestænger, så vil man se en kolossal variation af håndtagsfaconer, som det er oplagt at lade sig inspirere af.

Da jeg skrev oplægget til denne tekst, havde jeg et ønske om at få inddelt håndtagsfaconerne i en stribe basismodeller ud over de tre moderne standarder - full wells, western/half wells og cigar. Men i virkelighedens verden er der så mange variationer, at det næsten ikke giver mening. I stedet er der her en lille håndfuld alternative modeller til inspiration.

Fælles for en del af håndtagene er, at de er markant tyndere bagtil, end de fleste er vant til. Mange mener, at det giver en ergonomisk fordel. Andre lægger bare vægt på, at det føles behageligt - og for visse typers vedkommende gør det muligt at flytte grebet ned over hjulholderen, en mulighed som nogle fiskere godt kan lide.

Full wells med et twist
De fleste kraftigere enhåndsstænger bliver i dag bygget med et full wells håndtag, som for mange fluefiskere vil føles både godt og — velkendt.

Typen er kendetegnet ved, at der er to fordybninger som på modellen til venstre. Typisk har fordybningerne samme tykkelse - eller også er den bagerste ned mod hjulet lidt tykkere end den forreste.

Det er dog langtfra altid den bedste facon på et håndtag. På stangen ovenfor har jeg lavet den bagerste hulning med en noget mindre diameter end normalt - og mindre end den forreste. Resultatet ligger forbløffende godt i hånden, selv om jeg gennem tiden har været vant til den mere klassiske full wells.

I tal ser det sådan ud: Den forreste hulning er 23 mm som på de fleste andre full wells. Den bagerste, som ganske typisk er 24 mm i diameter, er på stangen ovenfor blot 21 mm. Og samtidig er den tykke midterdel forskudt, så den ligger en anelse længere fremme end normalt.

Ritz-grebet
Stangen på billedet ovenfor er en kraftig glasstang til åens havørreder. Håndtaget er en kort og lidt kraftig udgave af håndtag, som den franske fluefisker og hotelkonge Charles F. Ritz har lagt navn til.

Jeg er glad for at bruge Ritz’ greb, som er enkelt og behageligt at fiske med. De fleste andre fluefiskere studser noget over det - men ofte breder der sig et forestående blik i deres ansigt, når de selv har prøvet et par kast.

I sin bog ‘A Fly Fisher’s Life’ beskrev havde Ritz tegnet håndtaget og forsynet det med denne korte kommentar: “Long, cylindrical handles with the minimum of curve and of comparatively small diameter reduce fatigue, the risk of cramp and the likelihood of acquiring blisters to the minimum, unless you have a large hand when the cork handle should be thicker”.

Hvad der præcist er venusmålet på et Ritz-greb er der ikke helt enighed om. Nogle foretrækker at bruge det på stænger med tynde downlock-hjulholdere, så håndtaget virkelig kan blive smalt og konisk som på tegningen i Ritz’ bog. Andre bruger grundmodellen med en svag fortykkelse bagtil, hvilket jo giver mulighed for at bruge en af de mange uplock-hjulholdere, der skal indbygges i korken.

Fenwick-grebet
I min samlig af fluestænger har jeg en enkelt stang, som er bygget helt uden lak, skulderkapper og kroghvil foran håndtaget.

Årsagen er, at jævnligt tester nye håndtag på denne stang, så det skal være let at montere nye korkringe. For tiden sidder der et håndtag, som jeg er blevet temmelig glad for - nemlig en variation over det berømte Fenwick-greb, som tidligere var meget udbredt.

Skematisk set er grebet et Ritzgreb, hvor der er slebet en fordybning til tommelfingeren. I praksis findes der en mylder af variationer - både hvad angår længde, tykkelse og placeringen af hulningen. Og selv Fenwick har gennem årene brugt mange variationer over grebet, hvilket en Google-søgning hurtigt kan afsløre.

Fiskeformen
En af de moderne standarder for korkhåndtag er cigarhåndtaget, som typisk bruges på de letteste stænger.

Fiskeformen - eller torpedogrebet, som nogen kalder det - er et fint alternativ, som jeg selv foretrækker til de letteste stænger. På billedet er det en blød tørfluestang i klasse 4, der er blevet udstyret med et torpedogreb. Fidusen er, at man får en god fylde forrest på korken, samtidig med at der er en hævn overgang til klingen, så man ubesværet kan lade pegefingeren glide frem over klingen under kastet, hvis man ønsker det.





  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post18

Get a grip!

HåndtagPosted by ussingbech Thu, December 16, 2010 22:31:06

Smukke ensartede korkringe uden huller har i årevis været et kendetegn for gode fiskestænger - men det er ved at ændre sig.

Fremkomsten af et mylder af nye korkprodukter har boostet stangbyggernes kreativitet, og i dag ser man stænger med håndtag i alskens materialer.

Læs mere: Se vores udvalg af kork, skum og burl

På amerikanske stangbyggersider som rodbuildingforum.com eller rodbuilding.org myldrer det med håndtag, hvor stangbyggeren er gået grassat i de nye muligheder. Det er ofte imponerende - men sjældent særligt kønt.

Trods det har de mange nye materialer deres plads i moderne stangbygning - især hvis man holder lidt igen med effekterne. Materialerne er desuden billige, så der er mulighed for at lave spændende håndtag, som koster lidt mindre end normalt.

En af de mest interessante løsninger stammer fra svenske Loop, der som flere andre firmaer har hentet ideer fra ‘håndbyggerne’. Loop har taget skridtet fuldt ud og skabt deres X-Grip helt uden kork. På den måde opnår man et meget skridsikkert håndtag, fordi de nye materialer normalt har en meget stor friktion, når de bliver våde.

Men de nye materialer er også tunge. Det gælder især de flotte mørke udgaver, som hurtigt kan veje tre gange så meget som en korkring i samme størrelse, og derfor foretrækker vi at bruge dem som et visuelt supplement til kork.

Her viser vi nogle af de muligheder, der er med forskellige former for burl. Vi har netop fået EVA-skum hjem i et mylder af farver, og det giver endnu flere muligheder for at variere håndtaget - mest oplagt med en tynd pang-farvet kontraststribe.

Burl i hjulholderen

Vi har efterhånden lavet rigtig mange af disse indlæg i hjulholdere, og det giver nogle meget fine og lette løsninger, der samtidig er meget lettere end det stabiliserede træ, der ofte er alternativet til brug i saltvand.

Læs også: Så let kan det gøres III

Til denne slags hjulholdere anbefaler vi især REC’s enkle og smukke model ABS i nysølv finish. Udover at være smuk og anderledes giver metoden med ABS-skelettet en usædvanlig let hjulholder med en samlet vægt på blot 15 gram.

Læs mere: Sådan laver du et mellemstykke af burl

Tynde rammer som afslutning
En ring af gummikork forrest og bagerst på håndtaget er en klassisk løsning. Det er et slidstærkt valg, hvor man også undgår risikoen for, at der kommer et hul i korken, lige der hvor den skarpeste kant er.

Hvis man sætter lys gummikork op mod naturkork, kan de to farvenuancer godt have svært ved at spille sammen. Udtrykket bliver ganske enkelt lidt fesent.

På mange stænger bruger vi derfor en ganske tynd ramme til ad adskille dem. Der er typisk tale om en skive på 0,6-0,8 mm af sort skum eller brændt burl, som vi møjsommeligt saver ud af en tykkere ring.

Mellemstykker i håndtaget

Loops løsning med et håndtag helt uden kork er lidt for ekstremt til os. Men ideen er god nok. Derfor har vi eksperimenteret lidt med at sætte forskellige typer af burl kork ind midt i håndtaget.

Det giver en smuk effekt og øger lige håndtagets friktion en anelse, når der kommer vand på det. På billedet er det Copano burl med en tynd ramme af brændt burl på hver side.

Skakmønstre og andre kontraster

En af de frækkeste løsninger med burl kork er, når små klodser af naturkork og typisk brændt burl omhyggeligt bliver limet sammen, så de danner et skakmønster i håndtaget.

Teknisk er det let at lave, men der skal ikke rystes meget på hånden, før de små klodser forskubber sig og ødelægger helhedsindtrykket. Den enhånds laksestang øverst i indlægget er vores første forsøg i genren - og der er absolut plads til forbedringer her.

Det er straks lidt lettere at lave håndtag, hvor man blot antyder de mørke farver ved at lægge en meget lille klods ind. De to stænger på billedet er begge inspireret af danske møbelklassikere:

Først en Affinity X 386-4 med et diskret kors af brændt burl, som vi blev inspireret til ved at kigge på Hans J. Wegners smukke stol PP701.

På den næste model - en Affinity MX 380-4 - er de smalle striber brændt burl også hentet fra Wegner, denne gang er det dog hans model 62, vi har kigget lidt på.

  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post12