Tanker fra vores værksted

Tanker fra vores værksted

Tilbage

Gå tilbage til vores hovedside

Topøjet

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 15:42:49

Topøjet i spidsen af stangen er det første, der skal monteres – det skal nemlig bruges til at finde den korrekte placering af de øvrige løberinge.

Monteringen af topøjet er næsten så banal, at det ikke kræver sit eget indlæg her, for det skal blot limes fast i spidsen af klingen med lidt epoxy.

Nogle stangbyggere foretrækker at bruge varmelim til topøjet, og et enkelt firma går så vidt, at det sælger en speciel lim til opgaven. Vi har brugt den - og gør det aldrig igen.

Limen svigtede nemlig, så topøjet faldt af, da vi en dag stod ved en god ørredsø på den anden side af kloden. Surt. Og et farvel til varmelimen i den daglige stangbygning. Stiften med limen ligger dog stadig i reparationsæsken, for den er praktisk, hvis man knækker spidsen og skal lave en reparation ude ved fiskevandet.

Til daglig er vores valg dog en to-komponent lim med en tørretid på omkring 5 minutter.

Topøjet er det første, vi monterer på stangen – mest fordi det er praktisk at have det på klingen, når man skal beslutte placeringen af de øvrige øjer.

Inden man limer topøjet fast, er det en god idé at ridse spidsen af klingen med fint sandpapir. Ujævnhederne giver limen et mere solidt greb om klingen.

Når det er gjort, fylder man lim ned i bøsningen på topøjet og skubber det ned over spidsen. På små topøjer kan det være en drilsk udfordring at få tilstrækkeligt med lim ned i bøsningen, men det hjælper som regel at bruge en flækket tandstikker.

Der flyder sikkert lidt lim ud på klingen. Det tørres helt enkelt af med et stykke køkkenrulle vædet i sprit.

Til sidst lægger man klingen over knæet, bøjer den og finder stangens rygrad, inden man justerer topøjet, så det sidder rigtigt i forhold til den.


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post9

Et par ord om stangens øjer

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 01:30:19

Valget og placeringen af øjerne har en kolossal effekt på, hvordan den færdige stang opleves under kast og fiskeri.

Men egentligt er det lidt mærkeligt, at effekten kan være så markant, for en lille slangering vejer typisk et godt stykke under et halvt gram.

Vi har lige bygget endnu et eksemplar af ’den perfekte stang’ – en Affinity MX #6, som er en sublim stang til det lette havørredfiskeri i åerne (billedet). Denne stang er monteret med de lettest mulige slangeringe, og effekten af den lave vægt mere meget tydelig. Stangen er blevet særdeles livlig og ekstremt indbydende at tage i hånden.

Galleri: Flere billeder af stangen

Det er næppe muligt at måle forskellen i forhold til den gængse montering med lidt kraftigere slangeringe – og det er stærkt tvivlsomt, om man under praktisk fiskeri kaster længere eller mere præcist med den ene montering frem for den anden. Men der ér altså forskel…

Man skal have bygget mange stænger på den samme klinge, før man med sikker hånd kan tune en fluestang ved at vælge slangeringe. Men grundreglen er, at lette ringe giver en mere spændstig aktion.

Læs også: Vi smed slangeringene op på vægten

I blogserien ’Så let kan det gøres’ har vi nørdet os i dybden med vægten på de komponenter, vi brugte til byggeriet af en Affinity X klasse 5. Overvejelserne er universelle – og her og nu springer vi let hen over det med vægten.

Trenden går mod mindre øjer

Op gennem 1990’erne var der en tydelig tendens til, at fluestænger blev bygget med stadig større løberinge.

Selv stænger i klasse 7 kunne man tit se monteret med skydeøjer i størrelse 16 og 20 samt oversize slangeringe. Vi gætter på, at inspirationen kom fra det amerikanske saltvandsfiskeri, hvor blandt andre Lefty Kreh har advokeret kraftigt for at bruge store ringe på stangen.

Det ville ligge os fjernt at kritisere Kreh – men havørreder er ikke tunfisk, og danske ørredstænger bør ikke monteres som stænger til tropefisk i størrelse XXXL.

Praktisk fiskeri har da også vist, at der ingen som helst grund er til at vælge oversize ringe. Der er muligvis en teoretisk gevinst at hente på kastelængden, men den er så marginal, at det kan være det samme – og det gælder både størrelsen på slangeringe og skyderinge.

I dag foretrækker vi mere moderate løsninger. Det er svært at stille faste regler op for hvad det så egentlig er – men vi rådgiver altid gerne om valget.

Men et par eksempler på typiske monteringer kan måske antyde det:

9 fods #7: To skydeøjer i str. 12 og 16 samt slangeringe fra str. 1-4

9 fods #6: Et skydeøje i str. 12 og slangeringe i str. 1-4

9 fods #5: Et skydeøje i str. 12 og slangeringe i str. 1/0-4

8 fods #4: Et skydeøje i str 10 og slangeringe i str. 2/0-3

Overflødig luksus på skydeøjerne

For nogle år siden lancerede japanske Fuji et nyt øje - Gold Cerment – der med ægte guld og høje priser er luksus i ypperste klasse. Øjet er smukt og pryder en del håndbyggede fluestænger – men mindre kan gøre det, hvis man alene ser på de praktiske krav til skydeøjet, som er det store øje nærmest stangens håndtag.

De fleste af de skydeøjer, vi bruger til fluestænger, anvender teknologi, der er udtænkt til spindefiskeri eller havfiskeri, hvor det på grund af de tynde liner er langt mere afgørende, at øjet fungerer optimalt. Og måske derfor er selv billige skyderinge som regel alt rigeligt til fluestænger.

Det typiske skydeøje har et keramisk indlæg, som er både er glat og slidstærkt. Mange foretrækker indlæg af SIC (silicon carbide), men vi bygger faktisk mange af vores stænger med billige skydeøjer, hvor indlægget består af aluminiumoxid – og det fungerer perfekt.

Til gengæld er udvalget af farver og faconer større, hvis man vælger de lidt dyrere modeller.

Se mere: Vores udvalg af skydeøjer

Især Pacific Bay har de senere år lanceret nogle meget fine skydeøjer, der matcher kvaliteten fra SIC-øjerne og desuden fås i flere flotte farver - vi er især vilde med modellen med ring af guldfarvet Zirkonia og ramme i lys gunsmoke. Indlejret link til sitet med løsdele


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post8

Glatte og lækre fødder

LøberingePosted by ussingbech Wed, December 15, 2010 01:08:50

Løberingene på både spinne- og fluestænger skal slibes, inden man monterer dem. Ellers får man kantede og grimme beviklinger

Moderne løberinge er sjældent perfekte fra fabrikken, og derfor er man som regel nødt til at tilpasse dem, inden man monterer dem på stangen.

Problemet er, at oversiden af øjernes fod sjældent er slebet tilstrækkeligt flad. Hvis man ikke gør noget, vil der komme en stejl overgang på beviklingen, når den skal op over foden.

Den stejle kant er mest markant på skydeøjerne, men ses også på de fleste slangeringe – også selv om producenten hævder, at øjerne er slebne fra fabrikkens side.

Fidusen ved at slibe fødderne flade i spidsen er, at det bliver meget nemmere at bevikle, så tråden ligger pænt og jævnt. Det går også hurtigere at bevikle øjer, der er slebet ordentligt, så den tid, man investerer i det, kommer hurtigt hjem igen.

Slib også kanten foden

Når man alligevel er i gang, er det en god idé også at slibe kanterne på oversiden af foden, så de får en blødere runding.

Det får beviklingen til at se mere harmonisk ud – og man undgår samtidig en markant luftlomme mellem øjet, tråden og klingen.

Luftlommen gør ingen skade – men hvis man ikke får den fyldt op med epoxy under lakeringen, trænger der let vand ind under beviklingen, og det kan i værste fald give problemer med rust.

Rigtige stangbygningsnørder ville nok tilføje, at der heller ingen grund er til at bruge unødigt meget epoxy på at fylde lufthuller op. Det gør stangen tungere – så den pointe tager vi lige med…

En lille metalfil kan klare opgaven med at slibe øjerne, men det er både nemmere og hurtigere, hvis man har adgang til en bænksliber. Den slags står kun i de færreste hjem, men med lidt kreativ indsats kan man normalt finde et sted, hvor man kan låne sig frem – f.eks. i det lokale medborgerhus, hvor der ofte er et lille værksted med de mest basale remedier.

Glat efter med slibepapir
Den sidste slibning foregår med et stykke slibepapir. Formålet er at fjerne eventuelle skarpe kanter på undersiden, så der ikke er noget, der kan skade klingen.

Til sidst står du tilbage med et øje, der ser ud som det på billedet til højre. Her er fødderne helt glatte, og der mangler kun at give det et lille bøj, så det ligger helt fladt mod klingen.

Læs også: Et lille trick til beviklingerne

Læs også: Så let kan du bygge en fluestang – serie i fire dele


  • Comments(0)//blog.ussingbech.dk/#post7